Skorstensinspektion! Hvorfor? Hvordan?
Skorstensinspektioner udføres for at forebygge større skader, som med årene opstår som følge af store vindpåvirkninger og korriosion. Jævnlig inspektion bevirker at, driftstop i utide vil kunne undgås, ligesom inspektionen giver et klart indblik i skorstenens nuværende og fremtidlige standsikkerhed.
Revnedannelser og korrosion som konstateres i tide, kan ved mindre reperation forlænge skorstenes levetid.
Skader som derimod konstateres “for sent”, kan have forvoldt indvendig skade på skorstenen, bl.a. kan indtrængen af aggressive røggasser medføre fremskreden korrosion indvendig på skorstenskappen og nedbryde isoleringsmaterialet.
Skorstenens materialemæssige tilstand fastsættes ved ultralydsmåling efter opmålingsskema. Ved konstatering af materialesvind udføres statiske beregninger. Af beregningerne vil det fremgå hvorvidt skorstenen er svingningstilbøjelig / standsikker.
Mindre defekter, som udskiftning af pakninger, rensning af drænrør, efterspænding / udskiftning af defekte bolte ved eksempelvis rygbøjle / røgtud, udbedres i forbindelse med inspektionen.
En inspektionsrapport fra DST giver fuldstændig overblik over skorstenens materialemæssige tilstand, ligesom fotodokumentation vedlægges rapporten sammen med evt. tilbud på reperation. Desuden vurderes skorstenens overfladetilstand med henblik på afrensning og eventuel senere overmaling.
Skorstenens alder og driftform set i forhold til omfanget af korrosion vil i rapporten være grundlæggende for, hvornår en ny skorstensinspektion anbefales udført. Dog er normen at skorstenen skal inspiceres hvert andet år, men af sikkerhedsmæssige grunde kan det ske skorstenen evt. skal inspiceres før.
Her kan ses mere information samt hente eksempler på en inspektionsrapport til henholdsvis:
| Stålskorstene | Murede skorstene | Betonskorstene |
